SGNR - Model for Sunde Grænser i de Nære Relationer
Apr 16, 2023![couple in a relationship holding hands](https://kajabi-storefronts-production.kajabi-cdn.com/kajabi-storefronts-production/file-uploads/blogs/2147511699/images/54dd0e-fefb-15c-dd1b-6834e3ac606f_abf56bae-cb5d-4183-8509-349a67871930.jpeg)
SGNR - Model for Sunde Grænser i de Nære Relationer
Få det bedre med dig selv og dem du holde af!
Jeg ved ikke om du har tænkt over det, men når vi har ‘ondt i livet’ er det som oftest vores relationer vi har ondt i.
Om det er i relationen til dig selv, til andre mennesker eller begge steder, hvor det ikke fungerer for dig, så er det værd at gøre noget ved det, nu!
I mit arbejde som psykolog har jeg mødt alt for mange mennesker som lider i deres relationer. Og ikke kun som ‘ondt i livet’, selv om det i sig selv er rigelig grund til at handle på det.
Alt for mange mennesker med problemer i deres relation til dem selv (selvrelationen) og/elle i relationerne tilderes nærmeste får, har allerede fået en diagnose, eller står med så svære personlige problemer, at det er så belastende at deres livskvalitet er stærkt forringet.
Mange af de traumatiske oplevelser som kommer til at hæmme og bremse os i at have et godt liv, er oplevelser der knytter sig til vores tidligere oplevelser i nære relationer.
Det gælder både for det vi oplever som børn og det vi oplever som voksne.
Og det behøver ikke at handle om overgreb eller mobning i skole og på arbejdspladser.
Selvom det selvsagt kan give ar på sjælen.
I helt almindelige liv kan vi møde og opleve situationer der sætter negative aftryk i den måde vi efterfølgende oplever og handler i forholdet til os selv og andre.
For at kunne støtte mine klienter, har jeg derfor udviklet en metode og nogle enkle redskaber til at forstå og arbejde med at forandre de nære relationer til det bedre.
Metoderne kan anvendes i forhold til alle relationer: Børn af forældre, forældre med børn, mænd med konereller kærester, kvinder med mænd eller kærester, mennesker der lever som singler, forholdet til venner eller veninder, til kolleger, chefer, ansatte, ja selv til dem du møder på gaden, i bussen og i supermarkedet.
Grunden til at metoden tager udgangspunkt i din relation til dig selv og dine næreste relationer, er at det vil være der de ubalancer, problemer og konflikter der måtte være, kommer tydeligst til udtryk.
Og det er også typisk der, hvor det er vigtigst for dem jeg taler med, at få lavet en forandring til det bedre.
I denne beskrivelse af den nye version af min model for sunde grænser i de nære relationer kan du læse om en metode som du kan bruge til at få det bedre med dig selv og med dem du har nærmest på dig i dit liv.
Sådan som du har det med dig selv og dine nærmeste er for de fleste af os det som betyder allermest for vores trivsel i hverdagen og om vi er tilfredse og glade i vores liv.
Det starter med hvordan vi har det med os selv. Det jeg kalder for selvrelationen. Men denne relation bliver i skabt i og formet af de mennesker som vi har tættest på os.
Det er i denne dynamiske balance at vi bliver til de mennesker vi er. Det er her vi lever vores liv.
Og når der går kuk i balancerne kan det have store omkostninger for os, og være det som giver de sår og ar der gør at vi oplever at vi ikke har det godt med os selv, og at livet for os er svært, hårdt og lidelsesfuldt.
Derfor opfordrer jeg alle til at gøre det stykke forandringsarbejde, indre og ydre der skal til. Det handler om afgrænsning og grænsesætning.
Om at lære sig selv og de relationer man har til andre bedre at kende.
Ved at få indsigt i de mønstre man har fået med sig, og få redskaber til at starte eller vedligeholde en positivforandringsproces, giver man sig selv og dem man holder af, adgang til en bedre balance i relationerne.
En balance hvor sunde grænser giver mulighed for at være og mødes på en ny, sundere og mere afbalanceret måde.
Hvis du er interesseret i at høre mere kan du udfylde det korte skema, der gemmer sig bag linket herunder.
Det er lavet for at jeg ved hvad det er du har problemer med og hvad og hvordan du gerne vil arbejde med.
Hvis der er nok af jer som viser interesse vil jeg forsøge at sammensætte grupper, hvor du kan lære at arbejde med denne metode, og blive støttet i at lave den forandring, der skal til for at du kommer i mål med sunde grænser i dine nære relationer.
Don't miss a beat!