Hvad er det at være deprimeret?

Depression bliver i daglig tale tit forvekslet med at være ked af det, have en dårlig dag, have ‘ondt i livet’,være lidt nedtrykt, at være i krise, have mistet eller at sørge over et tab. 

Det kan bestemt også være meget ubehageligt at have det sådan, og det kan give god mening at tage det alvorligt og gøre noget ved det, også for at forebygge at det kan udvikle sig til mere. For disse tilstande kan være udløsere for en egentlig depressiv tilstand. Så i hverdagssproget kan det give god mening at tale om at være ‘lidt deprimeret i dag’, men det er vigtigt ikke at forveksle det med det vi så måske kan kalde ‘en klinisk depression’. For nu at kunne holde det adskilt. 

Hvad er en klinisk depression?

En klinisk depression er noget andet eller noget mere end at være ked af det. Det er en sygelig psykisk tilstand, en psykiatrisk diagnose med nogle krav til symptomer, sværhedsgrad og varighed.  Så når jeg taler om en depression i de følgende, taler jeg dermed om en psykisk tilstand, som man kan stille en klinisk diagnose for. Altså når man har det dårligt, på den måde, som man efter en grundig undersøgelse kan stille diagnosen: depressiv tilstand. Det er dog ikke sådan at hvis man ikke kan stille en diagnose, så har man ikke noget ‘rigtigt’ problem. En anden vigtigt ting at huske på er  at en diagnose er en ‘øjebliksbillede’. En beskrivelse af en tilstand man er i. I og omkring den periode og situation man er i når den undersøges og vurderes. Her gør man det bedste  for at beskrive tilstanden så godt at man kan vurdere hvilken diagnose der passer bedst. Det diagnose som passer det man finder ved undersøgelsen, og som derefter kan pege på de behandlingsmuligheder, der kan bedst kan mindske eller lindre symptomerne. 

Når du bliver spurgt om så mange forskellige ting og bliver bedt om at fortælle en masse om dig selv, er det både for at sikre at en anden beskrivelse (en anden diagnose) ikke kan siges at passe bedre (differentialdiagnostik), og at vurdering og diagnose er sat i forhold til de sammenhænge der er med dig som menneske og dit liv i øvrigt.

I diagnosesystemet er der beskrevet flere forskellige typer af depressioner. Dem vil jeg ikke komme nærmere ind på i denne tekst, men kun nævne, at man ved depressive tilstande taler om tre sværhedsgrader: let, moderat og svær. Lette til moderate depressioner er de mest almindelige og de kan ofte behandles uden hospitalsindlæggelse. Især hvis behandlingen påbegyndes i tide. Ofte vil behandling med psykoterapi, eventuelt suppleret med medicin over en periode være med til at understøtte at depressionen hurtigere fortager sig, og være med til at sikre at den ikke forværres. 

For mange mennesker vil en depression kunne gå over igen uden behandling, men vi kan ikke altid sige præcist hvem og hvorfor. Der er nogen faktorer dersom kan beskytte. Både hvem du er og den livssituation du står i spiller en stor rolle, men også støtte fra kolleger, venner og familie er vigtigt. Det giver god mening, men det kan være meget svært at vide på forhånd. Er du i tvivl, så søg professionel hjælp. 

Svære depressive tilstande vil ofte kræve indlæggelse på hospital, og kræve behandling med medicin. For enkelte kan behandling med det man kalder elektrochok være et bedre valg end medicin, men det er en omdiskuteret behandlingsform, med stærke tilhængere og modstandere. 

Hvis du er i en depressiv tilstand kan du for eksempel opleve at …

Psykisk kan man opleve at være tung, træt, fyldt op af uoverkommelighed, uoverskuelighed og håbløshed. Selv dagligdags ting som man førhen ikke tænkte over, men bare gjorde, virker nu uoverskuelige og endda måske helt umulige. Det kan beskrives som værende ‘trykket i bund’ eller ‘nedtrykt’, som nok er mere forståeligt end ‘deprimeret’. 

Man oplever også typisk at få nedsat sin evne til initiativ og sin lyst til at gøre det man før godt kunne lide.  Man kan få meget negative tanker. Det kan være om en selv, om det man kan og gør (eller ikke får gjort) eller om fremtiden generelt. Det  kan være specifikt om den situation og tilstand man er i, ens egen skæbne, og for ens nærmeste. Nogle oplever også at få meget svært ved at koncentrere sig. Dette kan ligesom ved andre tilstande som fx stress og angst være et symptom det kan tage tid og indsats at komme over efter at selve nedtryktheden har fortaget sig. Disse senfølger kan for nogen være medvirkende til at tilstanden opleves som meget langvarig eller at den bliver tilbagevendende. 

For nogen giver en giver en depressiv tilstand også en øget bekymring og ængstelighed for verden omkring dem. Man kan blive meget ængstelig for og utryg i forhold til alle de ulykker der sker i verden. Dette blive ofte selvforstærkende. Jo mere ængsteligt og negativt man tænker om sig selv, om verden og om fremtiden, jo værre bliver tilstanden …

Fysisk vil den depressive tilstand også ofte have negative konsekvenser. Mange oplever problemer i forhold til det helt basale: spise, sove, lyst og initiativ, samt det at være fysisk aktiv. Tilstanden vil også ofte medføre at det bliver vanskeligt eller umuligt at tage initiativ til noget. Igen er det med til at forstærke tilstanden. 

Søvn: Man kan samtidigt opleve at have svært ved at falde i søvn, og have svært ved at vågne op. Nogle oplever også at sværhedsgraden af tilstanden svinger i løbet af døgnet. For nogle fører dette til at de sover mere, og det kan gøre oplevelsen af at være tung værre.

Socialt er det nok meget forståeligt at en sådan ændring i ens daglige liv og psykiske tilstand vil det påvirke alle relationer, (inklusive ens selv-relation - hvis man vælger at tælle den med i ens relationer). Dermed bliver konflikter i de nære relationer og social isolation føjet til de selvforstærkende negative mekanismer i den depressive tilstand.

Pårørende: Når en person rammes af en alvorlig psykisk lidelse, vil det have store konsekvenser for alle der er tætte på personen. Pårørende og andre nære relationers liv og hverdag, kan blive lige så belastede, dog i afledt form. I forhold til depression kan særligt trægheden i tilstanden og det manglende initiativ i forhold til selv små gøremål og aktiviteter føre til så stor frustration hos omgivelserne, at sætningen: “hvorfor kan du ikke bare tage dig sammen” kommer i spil. Det er let at forstå, at når man ikke kan, uanset at man gerne vil, og er vant til at kunne, så fører en sådan udtalelse let til følelser af skyld og skam (hos begge parter) hvilket yderligere belaster. Pårørende perspektivet er et kapitel for sig. Jeg har arbejdet en del med det og vil komme nærmere ind på det i en kommende artikel.

Men husk: alle psykiske tilstand opleves forskelligt fra person til person. De er forskellige. Så den beskrivelse en diagnose er, er en generalisering. Der vil altid være individuelle forskelle i oplevelse og udtryk af en psykisk tilstand. Det er blandt andet derfor at man ikke bare kan udfylde et spørgeskema, og så ved man om man har fx en depression eller ej. Det ville være mere enkelt, nemmere og bedre vil nogen sige, men det er, i sagens natur, ikke sådan det er. Du har måske også allerede selv tænkt, at de symptomer jeg har nævnt, godt kunne skyldes alle mulige andre problemer og lidelser. Det har du fuldstændig ret i. Derfor hvis du er i tvivl og du har været i en tilstand der ligner det der er beskrevet her i mere end et par uger, eller det bliver hurtigt forværret. Så vil jeg tilråde at du søger professionel hjælp med det samme. Kontakt din læge eller ring til en psykolog.

Hvordan finder jeg ud af om jeg har en depression?

Hvis du ønsker at finde ud af om du har en egentlig depression. Altså om du er ved at udvikle, eller allerede er i en egentlig depressiv tilstand - en klinisk depression, så vil jeg råde dig til at få professionel hjælp til det. Jeg ved godt at der findes selv-test på nettet, og selv om det kan være en indikator, så er det nødvendigvis  helt uden sammenhæng med det der ligger bag dine svar, når du udfylder den. Så du kan ikke være sikker på om testen giver dig passer på dine svar, uden hensyn til den tilstand der ligger bag og den person du er. 

Hvis du har brug for at vide om du har en depression skal du kontakte en god behandler, der kan hjælpe dig med at finde ud af det. Det man i sundhedsvæsnet kalder en udredning eller en diagnosticering. Det kan være din egen læge, en privat praktiserende psykiater (speciallæge i psykiatri) eller en eller psykolog. De to sidste er uddannet til at kunne anvende de psykologiske test man bruger til at stille diagnoser i forbindelse med psykiske lidelser. Og alle tre er trænede i den form for undersøgelse-samtale, som sammen med den psykologiske testning ligger til grund for den kliniske vurdering og et resultat i form af et svar på om du kan siges at have en depressiv lidelse på det tidspunkt udredningen er lavet. Jeg hører om at almen praktiserende læger anvender psykologiske testning og stiller bl.a. depressionsdiagnoser, og derefter selv opstarter behandling med medicin mod depression. Jeg håber at det kun sker, når den pågældende læge har den nødvendige uddannelse i testning, og afsætter den nødvendige tid til en ordentlig udredning.

Hvis oplever problemer i dine relationer når du taler om at du har det dårligt med dig selv, på den her måde. Kan det være svært at vide hvad der er op og ned. Der kan det være vigtigt at huske på, at andre vurdere dig og det du fortæller ud fra deres egne erfaringer og oplevelser. Nogen vil måske fortælle dig at det lyder til at du har det så dårligt at der må være noget galt med dig. Men det kan jo være at de ‘ser spøgelser’ hvor det er noget andet der er på spil for dig.

Du vil altså kunne møde meget forskellige holdninger din omgangskreds, til hvordan du har det, hvordan de oplever dig. Alt efter hvem du spørger, vil svaret være farvet af personens egne holdninger og erfaringer. Det gælder sådan set også for professionelle behandlere, men her skulle deres faglighed gerne garantere en personligt neutral og fagligt kvalificeret vurdering. Men mere om det senere under afsnittet om valg af behandler.

Hvem kan fortælle mig om jeg har en depression?

En diagnose kan kun stilles af en sundhedsprofessionel, der er uddannet til det. I forhold til psykiske lidelser, som fx en depression, kan diagnosen stilles af en læge eller en psykolog. Læger og speciallæger (psykiatere) og psykologer arbejder på forskellige måder, når de behandler. Læger og psykiatere udskriver typisk piller eller henviser til terapi (hos psykologer), når det drejer sig om psykiske problemer. Psykologer udskriver ikke piller, men en god psykolog vil selvfølgelig foreslå at du ser en læge eller en psykiater, hvis han eller hun vurderer, at du kan have gavn af/brug for medicinsk behandling.